Alle der har lyst til at bakke op om bredden, motionisterne, klublivet, turneringsaktivitet, omgivelserne m.m. i Gentofte Tennisklub, kan blive en del af GTK's Venner.
Et GTK venskab koster kr. 1500 årligt og indebærer støtte til klubaktiviteter og -initiativer der understøtter fællesskab og klubånd på tværs af niveau, alder og køn.
Administrationen og arbejdet med GTK's Venner er frivilligt arbejde.
Du opnår deltagelse i GTK's venner ved at indbetale 1.500 kr. til MobilePay: 125234. Én indbetaling giver én plads til deltagelse i de arrangementer, som GTK's venner arrangerer. Ønsker man at flere personer fra samme husstand kan deltage i det samme arrangement, er det nødvendigt at have det antal tilknyttet GTK's venner.
Hvordan fungerer det?
GTKs venner er uafhængig af GTKs bestyrelse. GTKs venner arbejder for de samme værdier, som GTK funderes på, fællesskab, klubånd, hjælpsomhed, glæde, ildhu.
GTKs venner består af alle de bidragydere, der betaler mindst 1500,- om året. Det er selvfølgelig også muligt at betale mere. Betalinger på 20.000,- eller mere udløser at 80% af beløbet kan øremærkes til bestemte ydelsespuljer ( mere om dem senere )
GTKs venner er stiftet ud fra en erkendelse af, at der er kendte og ukendte udgiftskrævende dele af aktiviteter og services, der ikke kan honoreres via de sædvanlige kanaler, kontingenter, kommunal støtte mm.
GTKs venner kan og skal støtte og underbygge klubaktiviteter og -initiativer der understøtter fællesskabet, klubfølelsen, det at GTK er en klub for alle, en klub, der giver medlemmerne mulighed for at udfolde sig på deres respektive niveauer.
GTK skal være en klub, hvor det er rart at komme, hvor flest mulige medlemmer bidrager til og nyder godt af fællesskabet. Til hverdag og fest.
GTKs venner etablerer en række puljer af midler, midler, der kan søges af grupper eller enkeltpersoner i klubben – i visse tilfælde endda af bestyrelsen.
En Mandagspigerne/Tirsdagsladies/GOBY pulje som klubbens motionister kan søge støtte fra til eksempelvis klubaftener, turneringer for hele klubben, åben bane, særlige træningssessioner mm.
En Træningspulje, hvor trænerne og/eller spillere kan søge eksempelvis støtte til at sende en træner/coach med til nationale og internationale turneringer, støtte særlige træningsinitiativer for hele paletten af medlemmer, særlige never-to-soon eller never-to-late initiativer mm.
En Miljøpulje, hvor alle kan søge om midler til f.eks. friske planter, renovering af møbler, opfriskning af udenomsarealerne, opfriskning af indendørsfaciliteterne mm.
En aktivitetspulje, hvor alle kan søge midler til sociale aktiviteter såsom fællesture til mesterskaber, udebanekampe, tennisspil med efterfølgende middag mm.
GTKs venner opdeler de indbetalte midler i en fællespulje og i en række særlige puljer, der svarer til beskrivelserne ovenfor. Indbetales der mindst 20.000,- kan bidragyderen øremærke 80% af beløbet til en selvvalgt pulje, de resterende 20% fordeles i de øvrige puljer.
GTKs venner er konstitueret med en bestyrelse.
Forperson er Maria Jespersen. De øvrige medlemmer er Martin Jørgensen, Hans Christian Pape og Thomas Christensen.
Det er bstyrelsen, ansøgninger rettes til og det er bestyrelsen, der godkender ansøgningerne.